23948sdkhjf

Julete tilbagekaldes: Kan give leverskader og kræft

De usunde teposer har været solgt i helsekostbutikker.
Kulden har for alvor gjort sit indtog i det danske vinterlandskab, og trangen til en varm kop te vokser.

Det kan dog være en god idé at holde sig fra julete af mærket Rooibush. Der er nemlig fundet et for højt indhold af pyrrolizidin-alkaloider i teen, skriver Fødevarestyrelsen.

Virksomheden Natur-Drogeriet A/S tilbagekalder derfor partier af Rooibush-teposer med te og julete.

Pyrrolizidin-alkaloider mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at føre til leverskader, hvis det indtages i for store mængder over en periode.

Kunder, der har købt teposerne, opfordres til at kassere dem eller levere dem tilbage til den helsekostbutik, hvor de er købt.

De usunde teposer har været solgt i helsekostbutikker. De har udløbsdatoerne 9. december 2018 og 5. oktober 2019.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094